Udviklende og driftssikker Lagerchef til RIAS A/S i Roskilde - STILLINGEN ER BESAT


Peeq søger for RIAS A/S

RIAS A/S er en succesfuld børsnoteret virksomhed, der igennem sit tilhørsforhold til den store ThyssenKrupp koncern har en førende position inden for salg, forarbejdning og distribution af forskellige former for plast og aluminium i Skandinavien.

Jobbet:
Som Lagerchef får du det ledelsesmæssige ansvar for lagerets medarbejdere. Du formår at styre driften således at virksomhedens leveringsevne til enhver tid overholdes.

Dine kvalifikationer:
Du har en baggrund som erfaren lagerchef el. driftsleder evt. fra en produktionsvirksomhed, kombineret med en god forretningsmæssig forståelse, gerne suppleret med en solid teoretisk baggrund. Du er arbejdsom og går gerne forrest. Derudover er du en motiverende og dygtig leder der formår at få hele holdet med.

Vi lægger vægt på at:
• Du kommer fra en lignende stilling og har min. 3-5 års erfaring med drift, produktion eller lager på lederniveau.
• Du er god til at forestå drifts- og produktionsplanlægning /styring samt opsætte KPI´er for de tilhørende funktioner.
• Du igangsætter, deltager i- og følger op på kontinuerlige forbedringer af lagerproduktionen.
• Du bidrager aktivt til udarbejdelse af procedurer og vedligeholdelsesplaner samt følger op på overholdelse af lagerets 6S program. Det vil være en fordel at du har arbejdet med Kaizen/LEAN.
• Du har ansvaret for den løbende/forebyggende service og vedligeholdelse af lagerets driftsmidler, maskiner, bygninger etc.
• Du varetager administrative opgaver som budgetopfølgning, bemandingsplaner, ferieplanlægning, planlægning og overvågning af overarbejde, administration af flekstidsordning m.v.
• Du fungerer som lagerets operationelle kontaktperson og bindeled til virksomhedens salgs- og kundeserviceafdeling.

Profil og kompetencer:
• Du formår at skabe gode resultater selv under pres og med knappe ressourcer
• Du forstår at balancere mellem at sætte meget ambitiøse mål og samtidigt støtte dine medarbejdere til at opnå disse.
• Du er energisk, robust, kvalitetsbevidst, ambitiøs og ligeledes praktisk anlagt.
• Du har gode samarbejdsevner og har samtidig en stærk gennemslagskraft og du er ikke bange for at tage nødvendige beslutninger og gennemføre disse.
• Du kan holde fokus og har en struktureret tilgang til opgaverne.
• Du har gode analytiske evner og du er god til at gå i detaljer uden at miste overblikket.
• Du har flair for IT, herunder Word, Excel, Outlook og meget gerne SAP.
• Du har erfaring med forandringsledelse samt gennemførelse af kontinuerlig optimering og effektivisering.

Virksomheden tilbyder dig:
Et spændende job i en stabil og meget udviklingsorienteret virksomhed. God løn efter kvalifikationer samt dertilhørende resultatløn, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Du tilbydes en spændende og udviklende stilling med store frihedsgrader i en markedsledende virksomhed, der opererer i et udfordrende og foranderligt marked. Virksomheden lægger vægt på at skabe et miljø, hvor mennesket er i centrum og hvor der er rum for den personlige udvikling.

Ansøgningerne håndteres af PEEQ, og du bedes derfor venligst sende din begrundede ansøgning og CV i Word format til Helle Dybdahl-Eriksen på nedenstående mail adresse. Din e-mail skal være mærket "Lagerchef".

Vi gør opmærksom på at stillingen ønskes besat hurtigst muligt og der holdes samtaler løbende.

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringsspecialist og Partner Helle Dybdahl-Eriksen på tlf. 22 30 52 90 eller via mail til helle@peeq.dk