Alsidig teknisk koordinator søges til udviklingsorienteret virksomhed - STILLINGEN ER BESAT


Har du en teknisk uddannelse og nogle års praktisk erfaring men er nu klar til at lære nyt og specialisere dig? Og har du lyst til at være med i hele processen fra ideudvikling til tilbudsgivning, salg og kundepleje, projektledelse og support? Så er du måske den innovative tekniske konsulent med et godt drive, vi søger til en meget alsidig stilling i en virksomhed inden for belysning og design.

 

Der er tale om en mindre familieejet virksomhed i Køge, som inden for få år står over for et generationsskifte. For den rette kandidat indeholder stillingen mulighed for faglig udvikling og mulighed for på sigt at indgå i alle faser af virksomhedens arbejde. Du bliver en del af et lille, kompetent team, der glæder sig til at lære fra sig og gradvist inddrage dig i de mange spændende opgaver, som virksomheden løser.

 

Dine faglige kompetencer:

  • Du har en teknisk uddannelse, fx som teknisk designer, produktionsingeniør eller elektriker

  • Du har nogle års praktisk erfaring inden for dit fag, inkl. erfaring med lagersystemer

  • Du arbejder rutineret med AutoCad og gerne med Excel og har generelt en god it-forståelse

  • Du har flair for tilretning og redigering af tegninger samt en teknisk og kreativ tilgang til opgaveløsning

  • Du kan begå dig mundtligt og skriftligt på engelsk og gerne tysk

 

Dine arbejdsopgaver:

  • Ordrehåndtering, herunder oprettelse, opfølgning, indkøb og logistik

  • Udarbejdelse af tilbud og opfølgning samt kundepleje

  • Rentegning af emner

  • Backup i administrationen og montagen

  • På sigt for den rette kandidat: Ide- og produktudvikling, projektledelse af egne projekter, salg og support, strategi og forretningsudvikling

 

Vi tilbyder:

  • En 37 timers fast stilling i en udviklingsorienteret, dynamisk virksomhed med korte kommandoveje

  • Faglig udvikling/oplæring og sparring med kompetence kolleger

  • Mulighed for at bidrage til udvikling af produkter og af virksomheden

  • En rummelig og hyggelig arbejdsplads med godt humør

 

Mere information:

Ansøgningerne håndteres af PEEQ og du skal sende din motiverede ansøgning samt CV med foto til nedenstående e-mail. Din e-mail skal være mærket "Teknisk koordinator".  Vi gør opmærksom på at der løbende holdes samtaler.

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Bettina Lund-Strøier på tlf. 72 20 70 24 eller via mail til bettina@peeq.dk