For en af vores gode kunder nær Jyllinge, søger PEEQ nu en dygtig kollega til deres dedikerede og velfungerende kundeserviceteam.
Du er indstillet på at yde kunderne den bedst tænkelige support i det daglige arbejde på kontoret. Udover ordreregistrering og servicering af kunder og projekter, vil jobbet også bestå i koordinering og opfølgning af bestillinger og leverancer mellem virksomhedens øvrige afdelinger.
Dine kvalifikationer:
Vi forventer, at du har en god teknisk forståelse, men vigtigst er at du er udadvendt og vandt til at arbejde struktureret. Du har en positiv indstilling, og trives i et miljø hvor kundeservice er i højsædet.
Vi forestiller os at du har erfaring fra en tilsvarende stilling og en god baggrund i intern salg, kundeservice og gerne teknisk rådgivning.
Du har gode IT kompetencer og er rutineret i SAP og Officepakken.
Virksomheden tilbyder:
Et spændende job i en produktionsvirksomhed med en bred portefølje af produkter og en flad organisation. Omgangstonen er uformel, og frihed under ansvar er en naturlig del af hverdagen.
Du kan se frem til et samarbejde med gode kolleger, der brænder for arbejdet og gerne fungerer som dine sparringspartnere.
Du kommer til at referere til virksomhedens kundeservicechef.
Din personprofil:
• Du er en udadvendt teamplayer med en god situationsfornemmelse
• Du er struktureret, initiativrig og en udpræget ildsjæl der brænder for dine opgaver
• Du har god forretningsforståelse og er ansvarsbevidst og pligtopfyldende
• Du er positiv og tillidsvækkende med et godt glimt i øjet
• Du besidder er naturligt højt servicegen og er kommunikationsvant på alle niveauer
• Du trives med travlhed og mange bolde i luften
Søg jobbet:
Ansøgningsprocessen håndteres af PEEQ, og du bedes derfor venligst sende din begrundede ansøgning og CV med foto i Word format til Partner Helle Dybdahl-Eriksen på mail helle@peeq.dk. Din e-mail skal være mærket "Salgskoordinator - Jyllinge".
Der holdes samtaler løbende og stillingen besættes når den rette kandidat er fundet.
Vil du automatisk i betragtning til andre lignende
stillinger?
Opret dit CV i vores emnebank på www.peeq.dk. Så kontakter vi dig, når
der er relevante jobs, der passer til dine kvalifikationer og
ønsker. Det er nemt, gratis og uforpligtende.
Om Peeq:
Peeq er et rekrutteringsbureau med særligt fokus på rekruttering, search & selection samt vikarløsninger. I Peeq arbejder vi ud fra en seriøs og helhjertet platform der sikrer et unikt match 360 grader rundt. Dette mærker du både når du er kandidat og kunde.