Intern Sælger - Blæksprutte - Roskilde - STILLINGEN ER BESAT


Intern sælger - Blæksprutte

For en af vores gode kunder i Roskilde, søges nu en dygtig og rutineret intern sælger. Du skal på både mail og telefon yde en god service til kunderne på en tillidsskabende måde, som bidrager til at der opbygges langvarige relationer.

Virksomheden har travlt og derfor søges der en engageret og kompetent kollega, der fra kontoret i Roskilde, har lyst og evner til at blive en del af et engageret team.

Du kender betydningen af at skabe værdi for dine kunder på såvel den korte som den lange bane.

Da du vil få masser af kontakt til såvel nuværende som kommende kunder forventer vi at du har gode kommunikations og samarbejdsevner, og i høj grad også personlig pondus.

Stillingen:

Virksomheden vækster, hvorfor der søges en stærk profil til en spændende og selvstændig stilling. Af opgaver udover internt salg på mail og telefon, kan nævnes: Fakturering (e-conomic), ordrebehandling, indkøb og lagerstyring, post og pakkehåndtering, opdatering af hjemmeside samt div. ad hoc opgaver.  

Din profil:

  • Du har min. 3 års erfaring med internt salg og kundeservice gerne fra f.eks. headset eller møbel- og kontorbranchen, du kommer måske fra detailbranchen eller en tilsvarende stilling.
  • Du besidder et godt købmandskab og "tænder" på salg.
  • Du ser muligheder frem for begrænsninger, og evner at handle på dem.
  • Du har gode samarbejdsevner - du ved at resultater skabes ved fælles indsats.
  • Du er struktureret og du følger dine opgaver til dørs.
  • Du er udadvendt og positiv med et godt humør.
  • Du er ansvarsbevidst, loyal og pligtopfyldende.

Virksomheden tilbyder dig:

  • En spændende og udadvendt stilling, med stor variation i arbejdsopgaverne.
  • Fast løn efter kvalifikationer. Efter endt prøvetid er der pensionsordning samt sundhedsforsikring
  • Et nært samarbejde med engagerede kolleger i en lille organisation, "hvor vi vidensdeler og bruger hinanden"

Ansøgningerne håndteres af PEEQ  og du bedes derfor sende din motiverede ansøgning og CV med foto på nedenstående mail adresse. Din e-mail skal være mærket "Intern sælger".

Startdato hurtigst muligt, men vi venter naturligvis gerne på den rigtige ansøger. Der holdes samtaler løbende hos såvel PEEQ som hos virksomheden.

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Helle Dybdahl-Eriksen  på tlf. 22 30 52 90 eller via mail til helle@peeq.dk