Dygtig og erfaren Indkøbsansvarlig - Wareco A/S - Ishøj - STILLINGEN ER BESAT


Peeq søger for Wareco A/S

Dygtig og erfaren Indkøber

For Wareco A/S  søger vi nu en dygtig og erfaren Indkøber, der med god forretningsforståelse, har lyst og evner til at være ansvarlig for virksomhedens indkøb og som trives i en virksomhed hvor alle dage ikke er ens. Du har stor erfaring med indkøbs- og afkaldssystemer og du er vant til at jonglere med mange varenumre (ca. 12000) samt indkøb fra hele verden.

Har du derudover lyst til at indgå i en uformel organisation af passionerede medarbejdere med stor erfaring, så er det måske lige dig vi søger:

Dine opgaver:

  • Daglige disponeringer
  • Afkaldsplanering måned/år
  • Indkøb fra hele verden efter min/max system og daglig kontakt til leverandører
  • Vedligehold af min/max system i henhold til vedtagne mål for lagerbinding og leveringsperformance
  • Månedlig rapportering: Lagerbinding, rotationer, køb hos leverandører, evt. prisstigning pr. leverandør/produkt
  • Vareoprettelser/opdatering af varedatabase samt opdatering af leadtimes/modtagelser
  • Prisforhandlinger i samarbejde med produktchefer
  • Deltage i besøg/messer - der forventes ca. 30-40 rejsedage om året hvoraf mange er enddagsture til Norden
  • Tæt samarbejde med lager og logistik samt kontakt til sælgere vedr. leveringsterminer

Om dig:

  • Du kommer fra en tilsvarende stilling og kan fremvise gode referencer.
  • Du har en god forretningsforståelse og et meget stort overblik, og du er vant til at følge op på dine indkøb og sørge for at aftaler altid overholdes
  • Du er en problemknuser, der uopfordret og på egen hånd, selv tager kontakt til relevante personer for at få løst de problemstillinger der måtte opstå
  • Du er vedholdende og søger ikke blot at løse problemer, men også at sikre løsninger der gør at de ikke opstår igen.
  • Du har en høj datadisciplin og har fokus på at lagerbeholdninger, leveringstider, priser og varedatabaser etc. altid er up to date.
  • Du har stærke IT-kompetencer (gerne Navision og Excel) og formår at trække brugbart materiale ud til forecasts, analysering etc.
  • Du forstår, og kan kapere komplekse sammenhænge i produktprogrammer
  • Du er positiv, udadvendt, selvkørende og detaljeorienteret
  • Du taler og skriver fejlfrit engelsk og dansk

Du tilbydes:

Et spændende og alsidigt job i en virksomhed hvor der er højt til loftet og en god og positiv stemning. Derudover en stilling med gode udviklingsmuligheder både fagligt som personligt. God løn efter kvalifikationer.

Om Wareco A/S:

Wareco har siden 1967 været en af de ledende spillere inden for håndværktøj til industriforhandlere i Skandinavien. Vores værktøj bruges af professionelle. Sortimentet består af egne brands og verdensledende agenturer. Vi udvikler og designer intensivt på egne værktøjer i samarbejde med brugere og fabrikker. Blandt vores kunder er nogle af de største industriforhandlere i Skandinavien som Würth, Brdr. Dahl, Solar, AO, Bygma og mange andre.

Vi har virksomheder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Vores centrallager som ligger i Sverige distribuerer til hele Skandinavien. Alle fælles faciliteter er centraliseret i Ishøj og totalt er vi 29 medarbejdere. Vores omsætning var i 2020 kr 168 mill.. Vi har mere end 3000 kunder og det totale sortiment er på 12 000 varenumre. Wareco er 100% familie ejet.

Vi har adresse i Ishøj, tæt på motorvej og gode forbindelser med bus og tog

Interesseret?

Ansøgningerne håndteres af Peeq og du bedes derfor venligst sende din begrundede ansøgning og CV med foto til nedenstående mailadresse.

Din e-mail skal være mærket "Indkøber - Wareco".

Vi gør opmærksom på at der holdes samtaler løbende, hvorfor stillingen kan være besat inden annoncens udløb.

Har du spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner, Helle Dybdahl-Eriksen på tlf. 22 30 52 90 eller via mail til helle@peeq.dk